I kasser under vandet dyrkes østers. Der kan være op til 900 østers på 1 m², og der er altså på relativt lidt plads mulighed for en stor produktion. Platformen ovenvande opbygges i moduler. Nogle har indbyggede østerskasser under sig, imens andre har  såkaldte ”muslinge strømper” under sig, hvor muslinger dyrkes i særlige strømper, der hænger ned gennem vandet. Rundt om hele konstruktionen svømmer multer rundt i et stort net. De sørger for at holde østerskasserne og muslingestrømperne fri for alger, og giver samtidig næring til tang, som dermed også bliver mulig at integrere i fødevareproduktionen. Tangen, der gror på en konstrueret bund i nettet, er også habitat for krebsedyr. Disse krebsedyr giver næring til  fladfisk, og til sammen danner konstruktionen under platformen et smukt og sammenhængende økosystem. Platformens energiforbrug dækkes af solpaneler og vandturbiner.