FAQ

Frequently asked questions

Harbour

Er vandet rent nok?

Ja! I takt med at industrien har forladt Københavns inderhavn, er der sket en markant forbedring af vandmiljøet, og det er nu så rent, at det er muligt at producere fødevare i det. Fordi havnebunden bl.a. stadig indeholder en for stor koncentration af tungmetaller, har det været en spændende udfordring for projektets idéudvikler og arkitekt at udtænke en løsning, hvor fødevarerne ikke kommer i kontakt med bunden.

I perioder med meget regn vil vandet være forurenet på grund af overløb fra kloakkerne. Havnen har dog så god vandgennemstrømning, at forureningen kun vil være midlertidig.

 

Kan man spise tang, fisk, muslinger og østers, når vandet er forurenet?

Nej, i de perioder, hvor vandet er forurenet, skal man hverken høste østers, muslinger, fisk eller tang. Da østersen er havets eget vandfilter, er det specielt vigtigt i forhold til den, at vandmiljøet overvåges via analysebaseret kontrol. Så længe vandet er forurenet, er østersen også. Til gengæld bliver den spiselig igen, når den gode vandkvalitet er genoprettet.

Af samme grund kommer vi ikke til at trække østers direkte fra havnen og op på en tallerken. For at være sikre på, at fødevarekvaliteten er helt i top, skal alle østers lige forbi et vandbad først. 

 

Hvorfor lige østers?

Det er der mange gode grunde til.

  • En østers fra Limfjorden er mere kødfyldt og karakteristisk i smagen end fx dens franske fætter fra stillehavet . Det skyldes bl.a. de kolde vande på disse bredegrader, som får østersen til at   vokse langsommere. 

  •  Limfjordøsters, eller den europæiske østers, anses for at være en særlig delikatesse – blandt andet fordi den efterhånden kun lever ved Limfjorden. Tidligere var Limfjordsøsters udbredt i store dele af Europa, men en parasit, som ikke findes i Danmark, har udryddet arten i særligt sydeuropa.

  •  Op i mod 95% af de sparsomme og delikate østers eksporters til udlandet, imens man på danske restaurenter primært serverer importerede stillehavsøsters.

  • Østers er havets eget vandfilter. De renser simpelthen det vand, de lever i.

  • Man har ikke tidligere kunne få Limfjordsøsters til at overleve i opdræt, men de seneste års forskning inden for dette område har resulteret i, at der nu er udviklet en teknologi, der gør det muligt.    

Så selvfølgelig skal vi dyrke østers på HabourFarm, og selvfølgelig skal de være fra Limfjorden: Fordi de smager bedre, fordi det er mere bæredygtigt ikke at sende fødevarer på rejse, fordi de forbedrer vores vandmiljø og ikke mindst, fordi vi kan!

 

Kan man spise den danske tang?

Svaret er ja, og du kan læse mere om den sag på vores blog, HarbourBlog.

 

Hvem står bag HarbourFarm?

Bag HarborFarm står EFFEKT Arkitekter og koncept- og kommunikationsbureauet KONVERS.

EFFEKT er et ungt arkitektkontor med base i København. De kobler en udforskende og legende tilgang til opgaven med grundig analyse og faglig ansvarlighed. EFFEKT har bl.a. specialiseret sig inden for innovativ byudviling, og har i deres arbejde et særligt fokus på opgavens forudsætninger og værdigrundlag med henblik på at skabe størst værdi for kunde, bruger og samfund.

EFFEKT blev etableret i 2005 og beskæftiger godt 25 fuldtidsmedarbejdere under ledelse af de to stiftende partnere og arkitekter Tue Hesselberg Foged og Sinus Lynge.

Se mere på:  www.effekt.dk

KONVERS er et utraditionelt koncept- og kommunikationsbureau med speciale i mad. Ud over bl.a. at håndtere PR og mediekontakt, gennemføre kampagner og udarbejder kreative koncepter, driver  KONVERS også sekretariat for Danmarks Fiskehandlere.

KONVERS er drevet af et ønske om at forandre den danske madkultur – at flytte forbrugernes og virksomhedernes bevidsthed fra kvantitet til kvalitet, fra ensartet masseproduktion til bæredygtig mangfoldighed, fra industri til madhåndværk.

Bl.a. på den baggrund har KONVERS stiftet foreningen Maritime Nyttehaver.

Se mere om KONVERS på:   www.konvers.dk

Du kan se, hvem HarbourFarm arbejder sammen med her

 

Hvad er Maritime Nyttehaver, og hvad er deres tilknytning til HarbourFarm?

Maritime Nyttehaver en en frivilligt drevet forening, der arbejder for at rykke urban farming ud på havet. Deres agenda er at skabe fællesskab og opmærksomhed omkring bæredygtighed og lokal maritim fødevareproduktion.  Foreningen består af privatpersoner, virksomheder og organisationer, der kan se det vidunderlige i at bruge det rene vand og de rigelige næringsstoffer, der er i havnen, til at producere østers, muslinger, tang og fisk på flydende platforme.

Samtidig repræsenterer Maritime Nyttehaver de almennyttige interesser i HarbourFarm, og er dermed en bærende del af konceptet.

Foreningen arbejder både politisk og interesseorienteret for at få de flydende nyttehaver realiseret, og stod fx bag Havnens Høstfest på Islandsbrygge i slutningen af maj. Her satte et borgermøde fokus på visionen omkring maritime nyttehaver i Københavns Havn. Københavns Kommunes Miljø- og Teknikborgmester, Ayfer Baykal, sad i panelet sammen med blandt andre direktøren for Dansk Skaldyrscenter, Jens Kjerulf Petersen, og HarbourFarms egen Sinus Lynge fra EFFEKT Arkitekter. Efter mødet kunne man smage de mange delikatesser, som vi håber snart at kunne hive op af havnen.

Du kan læse mere om Maritime Nyttehaver og blive medlem af foreningen på deres hjemmeside: www.maritimenyttehaver.dk  

facebook kan du følge deres arbejde og være blandt de første, der bliver inviteret til events og arrangementer.